Under Apple Pencils magnetiske hætte sidder et Lightning-stik, som du nemt kan tilslutte iPad Pro for at oplade Apple Pencil. Stikket er designet til at være lidt længere end normalt, så det også kan nå, hvis du har et silikone-etui på din iPad Pro. En fuld opladning giver dig strøm nok til at lave noter, tegne, markere og redigere i 12 timer.1 Og skulle batteriet gå hen og løbe tørt, mens du bruger Apple Pencil, skal du bare oplade det fra din iPad Pro i 15 sekunder – så har du yderligere 30 minutters batteritid.
APPLE
Lige så hurtig som dine tanker.
Apple Pencils lynhurtige reaktionstid adskiller den fra andre kreative værktøjer. Det skyldes, at latenstiden – den lille forsinkelse, der opstår, fra du begynder at tegne, til det vises på skærmen – er blevet reduceret til et niveau, hvor du næsten ikke lægger mærke til det.
iPad Pro ved, om du bruger din finger eller Apple Pencil. Når iPad Pro registrerer Apple Pencil, scanner undersystemet Apple Pencils signal utrolige 240 gange i sekundet, så det modtager dobbelt så mange datapunkter, som det normalt indhenter fra din finger. Disse data betyder i kombination med Apples software, at der kun er millisekunder imellem det billede, du har i hovedet, og det, du ser på skærmen.
Tegn linjer i alle tykkelser. Bare tryk lidt hårdere.
Det slanke design rummer avancerede og nøjagtige tryksensorer, som måler, hvor hårdt du trykker. Den omhyggeligt placerede sensor registrerer præcis, hvor hårdt der trykkes med spidsen af Apple Pencil.
Læg skygge på ved at tilte pennen.
To hældningssensorer i spidsen af Apple Pencil beregner din hånds nøjagtige retning og vinkel. Når du skriver eller tegner, registrerer Multi-Touch-skærmen sensorernes relative placering. Dermed kan du lave skyggeeffekter ved ganske enkelt at tilte Apple Pencil, som du ville gøre med en kulstift eller en almindelig blyant.